Så er den her.. festivalsangen. Vi mangler at få indspillet melodien, men I skal da ikke snydes for teksten. Jeg glæder mig rigtig meget til at høre den, ikke mindst når 1500 mennesker giver den gas i det store telt til sommer.
Mie Guldhammer har skrevet både tekst og melodi, og har lavet sammen med sparring fra festivalens forkyndelsesudvalg.
1. Det er svært at live op,
hvis underlaget det går nedad,
styre hjerte, hjerne, krop
og holde tro og viden skilt ad.
Jeg skal finde min plads, så den passer,
putte Gud og hvermand ned i kasser.
For jeg, mig, mit liv er min sag,
det er mit liv, der bli’r mit liv.
Ja - jeg, mig, mit liv er min sag,
det er mit liv, der bli’r mit liv.
2. Og jeg kender ikke dig,
vi er hinandens ubekendte,
du kan gå din egen vej
og være min total omvendte.
Du skal finde din plads, så den passer,
putte Gud og hvermand ned i kasser.
For du, dig, dit liv er din sag,
det er dit liv, der bli’r dit liv.
Ja - du, dig, dit liv er din sag,
det er dit liv, der bli’r dit liv.
Ref.: For Gud vil liv i dit liv
som et fælles perspektiv,
så vi liver op i flok
i Hans levende menneskekrop.
Find dit eget motiv,
få liv i dit liv.
Lev, liv i dit liv!
3. Det er hårdt at leve af
at leve for at holde orden,
men nu kan vi slappe af,
for Gud slap levende fra døden!
Han gi’r plads til, vi selv finder pladser,
putter ingen af os ned i kasser.
For Gud, Far, mit liv er Din sag,
det var Dit liv, der blev mit liv.
Ja - Gud, Far, mit liv er Din sag,
det var Dit liv, der blev mit liv.
Ref.: For Gud vil liv…
4. Gud Han sætter liv på spil
af kærlighed dog kun sit eget,
sæt ting i dit liv i spil,
så vil du også vinde meget.
Her er plads til, vi selv finder pladser
i et fællesskabsliv uden kasser.
For vi, os, vort liv er Guds sag,
det var Hans liv, der blev vort liv.
Ja - vi, os, vort liv er Guds sag,
det var Hans liv, der blev vort liv.
Ref.: For Gud vil liv…
Tekst: © Mie Guldhammer 2010
Musik: © Mie Guldhammer 2010

Liv i dit liv – sang til Ung Uge festival 2010